Harald er en hunkat!

Forberedelse til eksamener uge 49

Jeg er på mit sidste semester (3. semester på kandidat i Historie) inden speciale semestret begynder. Og nu nærmer eksamenstiden sig med hastige skridt. På dette semester har jeg 3 eksamener jeg skal have overstået. Den ene er overstået, heldigvis!

Mine kurser på mit Historie studie er:

  • Metode og Teori på 10 ECTS

Et obligatorisk fag som vi skal igennem. Her gennemgår vi alle metoder og teorier, som vi har arbejdet med de sidste 4 år.

  • Faglig Formidling på 10 ECTS

Dette er et valgfag, som består af et karriereforberedende fag. Her har jeg lært om formidling af faglighed og akademisk arbejde ud til den almene befolkning f.eks. via artikler, podcasts og udstillinger. Det er ikke alle der er født som formidler og det er vigtigt at være opmærksom på som akademiker. Blot fordi man får 7, 10 eller 12 i ens forskningsartikel betyder det ikke at man er dygtig til at formidle ud til et publikum bestående af ikke-historikere og derfor er det også vigtigt at søge viden om det og forbedre sig der hvor man kan – det er blot min mening 🙂

  • Områdefaget By og Samfund i Antikken 10 ECTS

På hvert semester på Historiestudiet har vi det der hedder Områdefag. Her bliver vi undervist i et niche område, som en af de ansatte beskæftiger sig med. Tidligere har jeg f.eks. haft om Sikkerhedspolitik fra 1945, Nordens Historie siden 1814 og Forbrugssamfunds historie. Denne gang havde jeg valget mellem Politisk Historie og dette fag. Jeg valgte By og Samfund i Antikken grundet eksamensmetoden; nemlig skriftlig. Jeg har aldrig været god til mundtlig eksamen og jeg mener ikke det er en fair måde at blive bedømt på. Jeg holder mere af skriftlige eksamener, hvor man har tid til at tænke sig om og formulere sig korrekt og ikke skal stå til ansvar for dårlig hukommelse, angst og nervøsitet.

Forberedelse til eksamener

Jeg har, sammen med en god veninde fra studiet, udarbejdet et forberedelsesskema, som vi forsøger at følge nøje. På den måde holder jeg mig selv oppe på at lave noget hver dag og kommer i sving. Jeg kan godt lide at sidde på Odense bibliotek i stilleområdet, da det giver en god koncentration og jeg får et mindre main-character moment a la Hermione Granger 😉

Jeg er færdig med mine eksamener i Faglig Formidling grundet Portefølje eksamaner. I Metode og Teori skal jeg aflevere en synopsis i begyndelsen af januar og skal derfor have læst grundigt op på alt pensum. Den skal forsvares til en mundtlig eksamen i midten af måneden. I By og Samfund skal jeg aflevere en max 15 siders skriftlig eksamen d. 17 december.

I denne uge ser min forberedelse sådan her ud:

Mandag: Ingen læsning (killingerne til dyrlægen og dagen brugt hos forældre)

Tirsdag: Færdiggøre By og Samfund Eksamen + læse op til Metode og Teori Gang 2.

Onsdag: Læse op til Metode og Teori gang 3 og 4.

Torsdag: Læse op til Metode og Teori gang 5 og 6.

Fredag: Læse op til Metode og Teori gang 8 og 9 (gang nr. 7 var ekskursion til Jelling Museum som jeg kan anbefale!)

Lørdag: Læse op til Metode og Teori gang 10 og 11. Måske ses med veninde.

Søndag: Til fødselsdag hos farfar i Aalborg. Læse op på gang 12.

Jeg håber at du fandt lidt inspiration i min forberedelsesrutine. Nogle gode tips er at bruge app’en Forrest, vær realistisk og find en studiekammerat, som kan motivere dig. Arbejder du bedst alene, så ta’ på café eller biblioteket og sæt noget lofi-studie musik i ørerne. Så sidder du ikke og smuldrer væk hjemme og bliver helt mættet af eksamener 😉

Tak fordi du læste med!

Links til bøgerne: 

En bog jeg skal bruge til Metode og Teori eksamen, samt i mit speciales forskningsoversigt:

https://www.saxo.com/dk/gendering-history-on-screen_julia-erhart_hardback_9781784535285# 

En bog jeg bruger til By og Samfunds eksamen:

https://www.saxo.com/dk/pompeji_mary-beard_haeftet_9788712062783 

En bog jeg ALTID bruger når jeg analyserer visuelle kilder og arbejder med mine historiske undersøgelser:

https://www.saxo.com/dk/visuel-historie_anne-magnussen-kirstine-sinclair-og-casper-sylvest_indbundet_9788740831290 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Harald er en hunkat!