Morgenrutine

Harald er en hunkat!

I dag er mine to killinger blevet steriliseret og chippet. Min mor havde nogle uger forinden givet udtryk for at Harald altså lignede en hunkilling bagi. Da vi så stod ved dyrlægen bad vi selvfølgelig lige om at få det tjekket inden vi kørte igen – og her kom dyrlægen med den mest perfekte vending:

“Ja det er ihverfald en af de mere sjældne hankatte der kan få killinger så”. 

Det er sjovt og sødt – og de søde dyrlægefolk fortalte at det ofte sker at killinger får tildelt forkert køn og ender med et navn der passer der til. Meeeen, nu er det jo lidt identitetskrise, haha. Jeg har haft de søde små i næsten 4 måneder og det er lige pludselig svært at vende sig til ikke at sige “han” og “Harald”. Tænker det lige kræver tilvending og så er det ok. Men et nyt navn er måske allerede ved at blive brygget på. Jeg vil gerne have at det ligger lidt i samme tone og derfor havde jeg tænkt navnet: Arya – fra Game of Thrones selvfølgelig. Synes det passer godt og fint til hende.

Nu er de kommet hjem efter en lang dag hos dyrlægen. Jeg har fået en vejledning med hjem samt smertestillende som de skal have de næste par dage. Stingene skal tages ud om en uges tid. De har desuden store kraver på, så de ikke slikker sig. Men det er altså lidt komisk når de vader rundt med de store kraver. Hvis du vil se det kan lægge vejen forbi min Instagram: @annekbirch

Tak fordi du læste med!

Harald

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgenrutine